hvis det er muligt, så savner jeg hele verden lige nu! jeg savner mine kolleger, mine klassekammerater, mine ådalere, mine folkeskolevenner, min familie, savner dem fra hovedgård og savner mig selv. jeg længes tilbage og længes samtidig væk. alting var så meget vigtigere tidligere i mit liv. alting var SÅ vigtigt og fyldte så meget. måske skete der bare mere, flere nye ting. og alting giver jo mening! det er så ærgeligt, for jeg var virkelig ikke klog - men jeg var stærk. stærk på en helt anden og helt uforklarlig måde. og det er sjovt, for sådan et efterskoleophold og dét at starte på gymnasiet, det skulle jo gøre én stærkere og bedre udrustet til "voksenlivet" og dets udfordringer, ikke? men jeg har aldrig følt mig svagere og dårligere. måske har det den modsatte effekt på nogen? ellers er det alt sammen noget jeg bilder mig ind. hvorfor har jeg ikke "the time of my life" når alle mener, at jeg burde have det lige nu? måske venter jeg for meget, forventer, the time of my life og derfor kommer den ikke - ligesom kærlighedsklichéen: "stop med at lede, så kommer det til dig" - men man får jo ikke chancer, man tager dem. så måske skal jeg holde min fede kæft med at vente, og komme igang med at leve.
-n
Ingen kommentarer:
Send en kommentar